Jeg har sæsonkort på Sydsiden Nedre, men jeg har købt et nyt kort i stedet for at forlænge mit nuværende. Hvad gør jeg?
Forlængelser kommer først på listen, og derefter kommer alle nykøb. Du skal derfor forny dit gamle sæsonkort, hvis du vil blandt de første på listen.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du fornyer dit sæsonkort, kan du se den i den mail, vi har sendt til dig. Hvis du ikke kan finde mailen, kan du se den her.

Når du har fornyet, skal du sende ordre-ID og kortnummer (eventuelt videresende kvitteringen fra Billetto) på det nye kort, du har købt, til billetter@brondby.com – så refunderer vi beløbet til dig. Du får ikke betalingsgebyret på 35 kr. refunderet.

Jeg har sæsonkort på Sydsiden Øvre. Hvordan kommer jeg på listen med forkøbsret på Sydsiden Nedre?
Forlængelser på Sydsiden Nedre kommer først på listen, og derefter kommer alle nykøb.
Køb på Sydsiden Nedre, hvis du vil have et nummer på fordelslisten til Sydsiden Nedre.

Vi laver listen primo juni, når fornyelsesperioden er overstået.

Jeg har mistet mit kort. Hvad gør jeg?
Skriv til billetter@brondby.com med information om dit sæsonkort (navn, kortnummer, plads mv.), så får vi lavet et nyt kort til dig. Et nyt kort koster 100 kr.
Indtil du modtager dit nye, fysiske kort, kan du bruge pdf-versionen i din bekræftelsesmail. Denne pdf kan også scannes direkte fra mobilen.

Mit kort virker ikke / er slidt. Hvad gør jeg?
Skriv til billetter@brondby.com med information om dit sæsonkort (navn, kortnummer, plads mv.), så får vi lavet et nyt kort til dig. Et nyt kort koster 100 kr.
Indtil du modtager dit nye, fysiske kort, kan du bruge pdf-versionen i din bekræftelsesmail. Denne pdf kan også scannes direkte fra mobilen.

Kørestolspladser
Der er kun få kørestolspladser tilbage til billetsalg på Loxam Nedre B3 og B4, da de fleste er købt som sæsonkort. Kontakt os på billetter@brondby.com, hvor vi kan sælge dig kørestolspladsen som sæsonkort eller billet.

Hvordan trækker jeg mine voucherbilletter?
Gå til voucher.brondby.com, og opret en bruger. Når du er logget ind, skal du indtaste dit sæsonkortnummer, hvorefter du får mulighed for at trække dine tre billetter. Du kan derefter download dine billetter til din computer eller mobil.

Hvis du har oprettet en bruger på vores kampdagsapp, Brøndby Matchday, kan du benytte denne bruger til at logge ind på voucherportalen. Hvis du har problemer med at oprette en bruger, kan det skyldes, at du tidligere har oprettet en bruger i Brøndby Matchday under samme e-mailadresse.

Hvor mange voucherbilletter har jeg pr. sæsonkort?
Du har tre voucherbilletter pr. sæsonkort, som du kan bruge til hjemmekampe i Alka Superligaens grundspil. Dog ikke til kampe mod FC København.

Kan jeg benytte flere voucherbilletter til samme kamp?
Ja, du kan selv bestemme, om du vil bruge dine tre vouchers til én kamp, eller om du vil fordele dem over flere kampe.

Hvor gælder voucherbilletter til?
De gælder til alle tribuner og er unummererede. Derfor er billetten ikke tildelt en specifik plads.

Hvordan kan jeg se hvilke voucherbilletter, jeg har brugt?
Billetten i voucherportalen bliver overskrevet med ordet ”Brugt”, når den er registreret.

Gælder mine vouchers til hele sæsonen?
Nej, de skal benyttes i Alka Superligaens grundspil og er derfor ikke gyldige i slutspillet, eller i UEFA-kampe.

Gælder mine vouchers til kampe i DBU Pokalen og Europa League?
Nej, kun til grundspillet i Alka Superligaen.

Har navnet på sæsonkortet betydning?
Nej, sæsonkort er upersonlige, så navnet på kortet har ingen funktionel betydning.

Kan jeg låne mit sæsonkort ud?
Ja, det er upersonligt, så du kan godt låne det ud, hvis du selv er forhindret i at komme til en kamp.

Kan jeg som voksen låne et børnesæsonkort?
Nej, børnekort kan kun bruges af personer under 16 år.

Kan et barn bruge et voksensæsonkort?
Ja, et barn kan godt gå ind på et voksenkort, men en voksen kan ikke gå ind på et børnekort.

Kan jeg rykke sæsonkortplads under forlængelsen?
Nej, men efter forlængelsesperioden vil der være to byttedage i Brøndby Shoppen, hvor nuværende sæsonkortholdere kan bytte til nogle af de attraktive pladser, som ikke blev forlænget. Disse pladser bliver først frigivet til almindeligt salg efter disse to byttedage. Datoer offentliggøres på brondby.com.

Kan jeg rykke sæsonkortplads efter byttedagene?
Ja, vi kan godt rykke dig til en anden plads. Hvis det er til en dyrere plads, vil der være en meromkostning. Kontakt billetter@brondby.com med information om, hvilken plads du ønsker at blive rykket til.

Kan jeg refundere et sæsonkort?
Et sæsonkort kan ikke refunderes. Et sæsonkort er dog upersonligt, så du kan godt give det til andre, som så kan benytte det i stedet.

Jeg har ikke modtaget mit nye sæsonkort, hvad gør jeg?
Indtil du har modtaget dit fysiske sæsonkort, kan du bruge den elektroniske version, som er vedhæftet købskvitteringen sendt til din e-mailadresse. Stregkoden i pdf-dokumentet er nemlig magen til den stregkode, der vil fremgå af selve kortet. Hvis du ikke har modtaget dit sæsonkort efter 2-3 uger, så kontakt gerne billetter@brondby.com, så vi kan genproducere kortet.

Hvor på mit sæsonkort kan jeg se mit sæsonkortnummer?
Sæsonkortnummeret står under stregkoden på kortet. Du kan ligeledes finde det i den pdf-fil, du fik tilsendt som kvittering efter dit køb – det er tallet, der står under ”Billetto-ID”.

Jeg har skiftet e-mailadresse. Hvor kan jeg ændre den?
Du kan selv ændre e-mailadressen ved at logge ind på din Billetto-bruger på Billetto.dk med din oprindelige e-mailadresse og trykke på brugerikonet. Herefter kan du ændre e-mailadresse på brugeren.

Jeg har hørt, at “Svinget” flytter. Er det korrekt?
Ja, fra 2017/18-sæsonen flytter “Svinget” fra tårn 31/32 til tårn 25 – altså til svinget på den anden side af Sydsiden.